MERRY BIO
Merry Bio er skabt til hverdagen; til morgenkaffen i solen, børn der løber gennem gården og en stille stund på taget, når dagen er ved at falde til ro. Nye boliger og mikroboliger i hjertet af Amager.
WEBSITE
Merry Bio vokser frem i hjertet af Amager, som en naturlig del af omgivelserne.
Projektet består af to nye bygninger på Amagerbrogade og i Kurlandsgade. De udfylder de eksisterende mellemrum i gaden og er tilpasset deres omgivelser i højde, rytme og materialer. Ikke for at skille sig ud – men for at høre til. Mellem bygningerne skaber vi et grønt gårdrum. Et sted man kan trække sig tilbage, lade børnene lege eller bare få lidt luft i hverdagen. Ovenpå åbner fælles tagterrasser sig med plads til både ro og udsyn.
Mod Amagerbrogade indrettes stueetagen til erhverv, mens der ovenpå ligger familieboliger med plads til hverdagsliv. I Kurlandsgade ligger mindre boliger – tænkt til dem, der gerne vil bo enkelt, men stadig have adgang til fælles faciliteter og gode rammer omkring sig. Projektet er tegnet i samarbejde med Leth & Gori og SWECO.
-
Adresse: Amagerbrogade 82, 2500 København S
Projekttype: Nybyggeri
Størreste: 5.520 m2
Antal familieboliger: 11 stk.
Antal mikroboliger: 14 stk.
Erhverv: 2 stk.
Forventet overtagelse: 2026 -
Øen Amager er sin egen men også en stor del af København. Ikke kun i størrelse men også i sin særegne lokalstatus som en særlig stolt bydel, hvor mange er mere amagerkaner end københavnere. Highlights på Amager tæller Ørestads spændende arkitektur, Islands Brygge og strandparken.
-
LETH & GORI er stiftet i 2007 og ledes af arkitekterne Uffe Leth og Karsten Gori. LETH & GORI har fokus på at skabe stedsspecifikke by- og bygningsprojekter af høj arkitektonisk kvalitet.
Tegnestuen arbejder med tilpasninger, indpasninger, ombygninger, forvandlinger og transformationer i opgavespændet fra nybyggeri til kulturarv, med et særligt fokus på nyskabende boligprojekter.
Tegnestuen søger at skabe projekter med lang arkitektonisk levetid, præget af enkelhed, fleksibilitet og klare detaljer. Fra det største til det mindste.
www.lethgori.dk
BÆREDYGTIGHED
Her bor du tæt på København med liv i gaderne, caféer om hjørnet og en hverdag, der er nem at få til at hænge sammen når man er en familie eller sig selv.
Det er et område, hvor der sker noget, men hvor det stadig føles til at være i. Samtidig er der plads til pauserne. Grønne områder, parkstrøg og Amager Strand ligger inden for rækkevidde, når du har brug for luft, lys og lidt afstand til tempoet.
Bydelen er sammensat på sin egen måde. Ældre ejendomme står side om side med nye byggerier, og det giver en variation, man ikke kan planlægge sig til. Det mærkes i gadebilledet – og i hverdagen.
WEBSITE