FAQ


Når du flytter ind hos os

  • Din indflytningspris inkluderer et depositum svarende til 3 måneders husleje, som dækker potentielle omkostninger ved fraflytning. Derudover betales der en forudbetalt husleje som dækker sidste måneds husleje som lejligheden bebos i. Er din lejlighed i samme stand som ved indflytning, vil du få hele dit depositum refunderet. Dette sker senest 4 uger efter din fraflytning. Vær opmærksom på, at hvis huslejen ændrer sig grundet en regulering, så ændrer den forudbetalte husleje og depositum sig tilsvarende.

  • Når du har underskrevet din lejekontrakt, vil du blive kontaktet af os ang. nøgleoverdragelse og indflytning. Indflytningssyn vil altid ske på adressen af din nye lejlighed, typisk samme dag som du også overtager lejemålet. Ved indflytning laves der en indflytningsrapport, hvor alle eventuelle fejl og mangler bliver noteret, og som bliver godkendt af begge parter. Dermed sikrer vi, at den dag du flytter ud, dækker du kun for skader der er blevet påført lejligheden efter indflytning.

  • Som udgangspunkt., er det altid en god ide selv at tage billeder af lejemålets stand den dag du flytter ind. Dog har du 14 dage efter din indflytning, til at gøre os opmærksom på fejl og mangler der ikke blev noteret i indflytningsrapporten. Det er vigtigt at disse sendes til os på adm@visionejendomme.dk indenfor dette tidsrum. På den måde undgår vi, at du skal hæfte for disse ved fraflytning.

  • Man har som beboer selv pligt til at tilmelde sig som forbruger til et forsyningsselskab vedrørende el og gas.

    Vi har hos Vision Ejendomme en aftale med el- leverandøren Modstrøm, der kan levere grøn energi til vores ejendomme i København. Du kan tilmelde dig her: Modstrøm

  • Dette vil blive gjort af Vision Ejendomme ved indflytning. Er der behov for ændringer, kontakt adm@visionejendomme.dk


Når du bor hos os

  • Ved spørgsmål ang. din husleje, betalinger, PBS, mm., sendes en mail til adm@visionejendomme.dk. Husk at anføre adressen på din lejlighed.

  • Kontakt os på vicevaert@visionejendomme.dk, hvis noget i lejligheden skulle gå i stykker eller stoppe med at virke. Så vil vi sørge for at der bliver taget hånd om forholdet hurtigst muligt. Husk at orientere os om hvilken lejlighed det drejer sig om og hvad problemet består i.

  • Som udgangspunkt har du som lejer ret til at fremleje op til halvdelen af lejemålets beboelsesrum. Dog skal vi modtage en kopi af fremlejekontrakten, og vil herefter sørge for ændring af navneskilt på postkasse og dørtelefon.

  • Dette er individuelt for hver ejendom. Kontakt os på adm@visionejendomme.dk, for at høre nærmere.

  • Hvis du har modtaget en regulering af din husleje, forudbetalt leje og depositum, skyldes det at din kontrakt indeholder en bestemmelse om at din leje årligt skal reguleres. Bestemmelsen for hvordan din husleje er blevet reguleret, afhænger af hvilken type lejemål du bor i og kan gøres ud fra følgende bestemmelser:

    - Huslejestigning til at dække driftsudgifter - hvis lejen ikke kan dække ejendommens nødvendige driftsudgifter

    - Huslejestigning efter det lejedes værdi - hvis lejen er væsentlig lavere end det lejedes værdi

    - Huslejestigning efter nettoprisindeks

    - Huslejestigning ved forbedringer.

    Du kan se præcis hvilken bestemmelse der er anvendt til regulering af din bolig, i §11 af din lejekontrakt.

    I de fleste tilfælde vil lejen være reguleret ud fra Nettoprisindekset for den gældende måned. I disse tilfælde sker reguleringen således: Gældende leje / gammelt indeks x nyt indeks = ny leje

    I din kontrakt vil det ligeledes fremgå om lejelovgivningens regler om lejeregulering på grund af ændringer i skatter og afgifter jf. lejelovens § 46-48 også gælder.

    Det vil være din leje ekskl. Aconto-indbetalinger som reguleres.


Når du flytter fra os

  • Opsigelsesperioden står altid i din kontrakt. Som udgangspunkt er det 3 måneder. Dog har vi genudlejningspligt, og hjælper gerne med en hurtigere genudlejning af din lejlighed. Dette kan ikke garanteres, men vi gør vores bedste for at hjælpe.

  • Som udgangspunkt, skal lejemålet være fraflyttet senest 10 arbejdsdage før kontraktens udløb. Se nærmere i kontrakten §11.

  • Som udgangspunkt skal lejligheden tilbageleveres i samme stand som ved indflytning, med mindre andet er aftalt. Ved fraflytning skal istandsættelsesarbejdet og rengøring være udført, ellers varetager vi denne opgave efter fraflytningssynet. Hører der depotrum med til lejemålet, skal dette ligeledes være tømt for samtlige ejendele.

    Vi anbefaler at lejeren overlader istandsættelsen til vores byggeafdeling, og man er velkommen til at kontakte os for evt. overslag for prissætning af dette arbejde. Står man selv for istandsættelsen, gælder en række krav for anvendte materialer og at istandsættelsen udføres håndværksmæssigt korrekt. Er dette ikke tilfældet, istandsætter vi selv lejemålet på lejers regning.