1.png
 

Havnegade 53

Havnegade 53 er erhvervet til porteføljen den 1. juni 2022. Ejendommen er placeret blot et stenkast fra Nyhavn med udsigt til havnekanalen og det nye Papirøen. Ejendommen er  beliggende i et af Københavns mest attraktive kvarterer i gåafstand til Kongens Nytorv, Strøget, Det Kongelige Teater og Skuespilhuset.

Ejendommen består af i alt 2.056 kvm. fordelt på 1.139 kvm. bolig og 917 kvm. erhverv. Lejemålene er opdelt i 9 boliglejemål og 7 erhvervslejemål. Ejendommen er erhvervet med henblik på drift, og er på nuværende tidspunkt fuldt udlejet.

historisk sjæl

Ejendommen er opført i 1872 af tømrermester Olsen og fremstår med klassisk rød murstensfacade, Kælder- og stueetagen med refendfuget i grå nuance og sokel i sort.

Ejendommen har igennem tiden huset flere toneangivende personligheder heriblandt: instrumentmageren og titulær professor Camillus Nyrop (1811-1883), Baronen, bankieren og vekselereren G. A. Gedalia (1816-1892), kunstmaleren Julius Paulsen (1860-1940), politiker J. C. Christensen (1856-1930), Teaterdirektør Arne Weel (1891-1975) og hustru Liva Weel (1897-1952).

Ejendommen byder på mange oprindelige detaljer, der bevares i istandsættelse af lejemålene.

 

detaljer

  • Havnegade 53, 1058 KBH

  • Bolig- og erhvervsejendom

  • Boliger: 9

  • Erhvervslejemål: 7

  • Kvm.: 2.056

  • Opført: 1872

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Søger du et erhvervslejemål?

Kontakt os gerne ved interesse i ledige lejemål og vi vender retur til dig hurtigst muligt. Vi kan altid tilbyde dig vejledning og personlig fremvisning på vores ejendomme.

 
 
 
2.png