Overdragelse af grundstykke til Københavns Kommune


 
 
DSC01196(1).jpg

VISION Ejendomme har, efter mange års tæt samarbejde med Københavns Kommunes Teknik - & Miljøforvaltning, overdraget et grundstykke på ca. 3.000 kvm til Københavns Kommune, til opførelse af ’Nordvestpassagen’, som skaber trafiksikker forbindelse for cyklisterne mellem Nørrebro & Bispebjerg via sammenkobling af 3 eksisterende cykelruter der løber gennem Mjølnerparken, Mimersparken og ´Supercykelstien´, hvor VISION Ejendomme opfører nyt bolig- og erhvervsbyggeri.

VISION Ejendomme ejer Bispebjerg Kollegiet og et større grundstykke imellem S-banen ved Bispebjerg Station, Nørrebro bycenter og Hofor, hvor der indenfor en kort årrække opføres ca. 24.000 kvm. nye boliger og erhvervsbygninger. Der er givet lokalplan til projektet, og bygherre arbejder i tæt dialog med Københavns Kommune samt tilknyttede entreprenører og rådgivere på opnåelse af byggetilladelse. Første skridt på vejen mod en realisering af projektet var overdragelsen af et større jordstykke på 3.000 kvm til Københavns Kommune, hvor der skal opføres et infrastrukturprojekt - ”Nordvestpassagen”. Passagen kommer til at åbne lokalområdet op og skabe tryghed. Overdragelsen skete med virkning pr. 1. oktober 2021, imellem Anne Kongsfelt, projektchef i Københavns Kommune, og Peter Julius Jensen, investeringsdirektør i VISION Ejendomme.

Visionen har, ifølge områdechef Henriette Hall-Andersen, været: ”Der har fra starten været et politisk ønske om at få muliggjort passage under S-banen på dette sted. Det giver mulighed for at skabe et offentligt rum, hvor beboerne kan færdes i grønne og trygge omgivelser. Med Nordvestpassagen bindes Mjølnerparken sammen med Vision Ejendommes kommende byggeprojekt, og der skabes forbindelse til den eksisterende supercykelsti fra Tingbjerg til Lygten, Fasanvejsruten, lokalområdets indkøbsmuligheder og offentlig transport med Metro og S-tog”.

28263358-42023850-1 (1)-3 kopi.jpg

Illustration af kommende Nordvestpassage (Kilde: Rambøll / Københavns Kommune, 2021).

Stort udviklingspotentiale i Københavns Nordvest

De senere år har VISION Ejendomme gennemført en række nybyggerier og flere større udviklingsprojekter på centrale beliggenheder i København. Byudviklingsprojektet ved Bispebjerg Station har stået på i flere år, og netop nu arbejdes der hen imod første spadestik. VISION Ejendomme er bygherre, KPC arbejder som totalentreprenør, den førende tegnestue Arkitema, er arkitekt og Niras indgår som ingeniør. Visionen for den kommende bydel er: ”Vi ønsker at skabe en tryg og grøn bydel; en blandet by med plads til familier, unge, almene boliger samt erhverv. Herunder også udadvendt kommercielt erhverv, som kan skabe liv og tryghed i nærmiljøet”, udtaler Peter Julius Jensen, investeringsdirektør i VISION Ejendomme, som har drevet processen med lokalplan og fortsat er ansvarlig for projektet.

For yderlig information om projektet på Fyrbødervej 10, kontakt venligst investeringsdirektør, Peter Julius Jensen, pjj@copi.dk / 2328 2082.

Lygten II - 3D - 2-1.jpg

 Illustration af kommende bolig & erhvervsbyggeri på Fyrbødervej 10, som opføres af VISION Ejendomme (Kilde: Arkitema Tegnestue, 2021)


 
 
Marcus Egholm